
Florida i USA er på alle tænkelige måder en fantastisk feriedestination, hvor du har rig mulighed for at opleve alverdens forskellige ting og sager; kæmpestore temaparker, vild natur og fantastiske seværdigheder.
Husk dog, at temperaturen hurtigt kommer over 40 grader i sommermånederne, så vær omhyggelig med at vælge hvilken tid på året, turen skal gå til dette fortryllende rejsemål. Denne artikel har fokus på de mest fantastiske ting, du skal opleve i Florida, men du kan med fordel starte din søgning efter billige flybilletter allerede nu på denne side.
Disney World, Orlando
Måske du har besøgt Disney World i Paris, måske du er fyldt 40 år, måske du ikke er fan af de mange Disney film, der findes – det er dog helt ligegyldigt – Disney World i Orlando kan på ingen måde sammenlignes med den i Paris, og den vil med garanti forvandle ethvert voksent og modent menneske til et lille barn igen. Stemningen, designet og oplevelsen er så utrolig gennemført, at du glemmer alt om tid og sted. Og så er det selvfølgelig utrolig stort og overvældende.
Key West
Det kræver en længere køretur at komme til fantastiske Key West, der er USA’s sydligste punkt – det er endda sydligere beliggende end Mexico. Heldigvis er turen derned fantastisk smuk, hvor man kører på små broer over flere mindre øer, hvilket betyder, at udsigten er fortryllende, og du vil flere gange føle, at du kører på havet, og ikke på en asfalteret vej. Når du ankommer til Key West, vil du opleve en helt speciel og unik arkitektur og stemning, der kun findes dette ene sted på jorden. Du skal dog forvente en del turister, hvis du ankommer i højsæsonen.
Miami
Du kan næsten ikke komme uden om at skulle et smut forbi Miamis pulserende storbyliv, kæmpe skyskrabere, dyre biler og eksklusive shopping-steder. Der er fart over feltet og mennesker alle steder – Miami og Miami Beach er absolut et besøg værd. Besøg en trendy fortovsrestaurant ned mod stranden og spis hummer og drik champagne som aldrig før. Mærk den eksklusive stemning og nyd udsigten ud på de mange dyre biler.
Everglades
Dette er et absolut must-see, hvis ikke du ankommer i sommermånederne. Her er dyrene ikke specielt aktive grundet den massive varme. Nu tænker du måske, at det lyder godt med krokodiller og alligatorer, der er udmattede fra solens varme, men disse er heldigvis ikke særligt farlige uden for de varme sommermåneder. Det er en fuldstændig enestående natur, som du med garanti ikke vil finde nogle steder hjemme i Europa. Floridas hvide bounty-strande og pulserende storbyliv bliver på et splitsekund omdannet til vild og rå natur.