Bestiller du en rejse til en af Vietnams mange fantastiske destinationer, vil du komme ud på en rejse, som du sent vil glemme. Landet kan bryste sig af betagende sandstrande, uendelige rismarker, en yderst charmerende og imødekommende lokalbefolkning og den smukkeste naturrigdom.
Vietnam er ikke bare rig på charme og lækre sandstrande. Der er også rig mulighed for at besøge spændende og gribende attraktioner, der giver dig et indblik i landets historie. Og hvorfor ikke kombinere din badeferie med historisk lærdom? Få tips og tricks til, hvor du kan tage hen i Vietnam og få et stykke af landets historie med dig hjem.
Historiske Ho Chi Minh City
Vil du gerne se nogle af de historiske steder med minder fra krigen i Vietnam, er Ho Chi Minh City klart stedet at tage hen. Du finder Ho Chi Minh City i det sydlige Vietnam – og bliv ikke forvirret, hvis du støder på navnet Saigon. Det er byens andet navn.
Seværdigheder, der skildrer Vietnam-krigen
Ho Chi Minh City er den største by i Vietnam, og her blomstrer den vietnamesiske kultur side om side med det moderne business-liv. Vil du gerne lære mere om den grusomme Vietnam-krig, kan du med fordel besøge byens krigsmuseum. Det er på ingen måde en feel good-oplevelse, men du vil lære enormt meget om den dystre krig og om dens følger. Få endnu mere viden om krigen ved at aflægge et visit på præsidentpaladset.
Få en autentisk oplevelse i Cu Chi Tunnels
Kun 75 km fra den pulserende storby Ho Chi Minh City kan du få en autentisk oplevelse, der tager dig med tilbage til tiden under den grusomme Vietnam-krig. Mærk på egen krop, hvordan det var at leve i Vietnam i den dystre tid.
Du kan her prøve at kravle gennem de smalle Cu Chi Tunnels, der blev brugt som skjulested under krigen. De cirka 200 km tunnelgange har fungeret som alt fra hospital til forsyningslager og beboelse, og det er et imponerende bygningsværk under jorden med op til tre etager. Du får her mulighed for at få en virkelighedstro oplevelse uden sidestykke – hvis du altså tør kravle med den lokale guide ned i de smalle underjordiske gange.
Vietnams autentiske og kaotiske hovedstad Hanoi
Som i alle andre asiatiske storbyer hersker der et charmerende kaos i Hanoi. Dyttende scootere, myldrende trafik og millioner af asiatere. Oveni det skal du så lægge en stor dynge af charme og atmosfære for at få et retvisende billede af Hanoi. Lige så kaotisk byen er, lige så charmerende og hyggelig er den.
Tag med en vietnamesisk cyclo på tur rundt i byen og gør et stop i de mange shoppinggader. Du kan her købe alt, hvad hjertet begærer til billige penge. Snyd heller ikke dig selv for en tur tilbage i historien. Oplev den gamle bydel, hvor det vrimler med bygninger og huse, der stammer tilbage fra den franske kolonitid. Det er også en indsigtsfuld oplevelse at besøge byens gamle fængsel.
Grib chancen og tag afsted
I Vietnam har du alle muligheder for at koble af på en gudesmuk sandstrand efter at have fordøjet de mange historiske seværdigheder, som Hanoi og Saigon har at byde på. Så hvad venter du på? God rejselyst!